Tak <3

Kære Farmor

Hr. og fru Valsgaard Agergaard vil gerne sige et kæmpe tak. Tak fordi du var med til at gøre vores bryllup til det mest magiske, vidunderlige og lykkelige døgn i vores liv.

Vi er overvældede over al den kærlighed, vi mærkede fra alle jer gæster gennem hele dagen. Fra de nervøse øjeblikke, inden kirkeklokkerne ringede. Da vi rykkede sammen i regnen og varmede os på det gode selskab – og et lækkert stykke kage. Til de fantastiske, personlige og kreative indslag og den dejlige, afslappede og humørfyldte stemning under middag. Og selvfølgelig til de uforglemmelige øjeblikke på dansegulvet. Vi nød det hele i fulde drag. Og vi kunne ikke ønske os en bedre start på vores liv som mand og hustru. Så tak fordi du var der med os.

Særligt tak for de smukke ord du holdte for os i din tale, farmor. Og tak for de lækre småkager, du havde sørget for at bage til kaffen.

Mange tak for den kreative gave. Vi har brugt pengene på at booke vores bryllupsrejse, som går til Mexico. Og vi glæder os meget!

Til sidst vil vi selvfølgelig også dele alle de skønne billeder fra dagen med dig. Kig på siden Galleri her på hjemmesiden. Her finder du links til alle billeder – og her kan du også se den video fra dagen, vores fotograf Dennis har produceret.

Kram, kærlighed og tak fra det lykkelige ægtepar