Tak <3

Kære (sviger)mut og (sviger)paps
Hr. og fru Valsgaard Agergaard vil gerne sige et kæmpe tak. Tak fordi I var med til at gøre vores bryllup til det mest magiske, vidunderlige og lykkelige døgn i vores liv.
Vi er overvældede over al den kærlighed, vi mærkede fra alle jer gæster gennem hele dagen. Fra de nervøse øjeblikke, inden kirkeklokkerne ringede. Da vi rykkede sammen i regnen og varmede os på det gode selskab – og et lækkert stykke kage. Til de fantastiske, personlige og kreative indslag og den dejlige, afslappede og humørfyldte stemning under middag. Og selvfølgelig til de uforglemmelige øjeblikke på dansegulvet. Vi nød det hele i fulde drag. Og vi kunne ikke ønske os en bedre start på vores liv som mand og hustru. Så tak fordi I var der med os. Og tak for jer!
Tak føles ikke som nok for alt det, I har gjort for os i optakten op til vores bryllup. I er helt enestående, og vi er så taknemmelige for alt den hjælp, den opbakning og den kærlighed, I har givet os hele vejen. Vi er så forkælede og så berigede med jer i vores liv. Og vi kunne ikke have gjort det uden jer. Så bare tak! Vi elsker jer.
Tusind tak også for det smukkeste bord, som vi sidder ved, mens vi skriver det her. For lækkert ophold, som vi glæder os til, og for den fantastiske picnickurv, som vi helt sikkert får lige så stor glæde af, som de tidligere ejere havde.
Til sidst vil vi selvfølgelig også dele alle de skønne billeder fra dagen med jer. Kig på siden Galleri her på hjemmesiden. Her finder I links til alle billeder – og her kan I også se den video fra dagen, vores fotograf Dennis har produceret.
Hvis I tog billeder/videoer i løbet af dagen, må I rigtig gerne uploade dem i mappen, vi henviser til på gallerisiden.
Kram, kærlighed og tak fra det lykkelige ægtepar
